MOBILITY AND TRANSPORT
European Road Safety Charter
content

SikkerHverdag

  1. English
  2. Dansk

Børn er nysgerrige og udforsker hele tiden verden omkring dem. Men med eventyrlyst kommer også risikoen for ulykker. På sikkerhedsportalen SikkerHverdag.dk og app'en SikkerHverdag er viden og råd inden for alle emner af børnesikkerhed samlet, så du kun skal lede ét sted. Her kan du bl.a. finde viden om sikkerhedsstandarder, lovkrav, anbefalinger og gode råd, som skal gøre det nemmere at forebygge ulykker for børn.

Rådene er opstillet som korte artikler og opdelt i forskellige kategorier for at gøre det nemt og overskueligt for dig at finde lige præcis de råd, du har brug for.

SikkerHverdag er udviklet af Børneulykkesfonden med støtte fra Sundhedsstyrelsen. De faglige emner er udviklet og kvalitetssikret i samarbejde med Sikkerhedsstyrelsen, Vejdirektoratet og Miljøstyrelsen. Hvert enkelt samarbejdspartner har kvalitetssikret artikler, der falder inden for deres ansvarsområde.

Flere forskellige organisationer har desuden bidraget med viden og sparring inden for deres fagområde, herunder bl.a. Hovedstadens Beredskab, DGI, Rådet for Større Badesikkerhed, Danmarks Skiforbund, Dansk Ride Forbund, Forbrugerrådet TÆNK, Økologisk Landsforening og Miljømærkning Danmark. Læs mere og hent app'en på www.sikkerhverdag.dk.